Picture


I Rix pod 55 bliver Scleroseforeningens direktør interviewet om de kognitive problemer. Gør foreningen tilstrækkeligt på området, og hvis den skal gøre mere, hvad ville foreningen så kunne gøre? 

Hør bl.a.:

- hvert andet medlem har kognitive problemer
- behandling er vanskelig og kræver flere neuropsykologer
- vi vil gerne støtte forskning i Danmark, men der er ikke nok forskning

Rix og Mette ser ikke problemet på helt samme måde. Mette mener at foreningen altid kan gøre mere end den gør nu, men at det er et spørgsmål om ressoucer. Rix pointerer at kognitive problemer er den største årsag til pension, og at langt mere skal gøres på et tidligere tidspunkt. Han mener også at scleroseforeningens aktivitetsniveau på området, bliver styret af de medlemmer og personer, der ikke selv har nævneværdige kognitive problemer.

 
 
Picture



Cirka 50% af MS'ere vil opleve kognitive problemer i større eller mindre grad. Men er du bevidst om hvilke kognitive udfordringer du har? Og kan du beskrive dem tydeligt, til gavn for dig selv og dine omgivelser?

Lyt til podcastet med Neuropsykologen Mette Ellermann som sætter ord og begreber på de mest udbredte kognitive vanskeligheder.

Hør bl.a.:

- om nedsat tempo, opmærksomhedsforstyrrelser og styringsvanskeligheder

- sclerosetræthed og depression

- om vigtigheden af at undgå stress

Mette arbejder til hverdag med sclerosepatienter. Hun oplever tit, hvordan vanskeligheder kan afhjælpes, ved at sætte ind på måske uventede måder. Mange er ikke klar over præcist hvad deres stærke eller svage sider er, eller hvordan man få en bedre hverdag, når hjernen begynder at slå knuder.

Picture
Hør hele podcast-interview 48 her
 
 
Picture



Podcast 38 er fyldt med forår og godt humør. 
Mød en nærværende sygeplejerske der gerne kysser på flodheste, dater kørestolsbrugere og er ekspert i alt hvad der er under bæltestedet. Dorthe Stauning er ansat på  Rigshospitalets scleroseklinik, og med godt humør og talegaverne i orden, vejleder hun hver dag MS'ere til at få et bedre liv. Hør bl.a.:

- hvad er svært for en sygeplejerske?

- hvad gør man ved det kognitive?

- hvorfor er sygdommen også en gave?

Rix har også et par nyheder fra sin egen verden, og så er han sur over at blive behandlet som om ham og hans lyttere er dumme og åndsvage. Men ikke mere sur end at podcastet er blevet ALT for langt:-) 

Picture
Hør hele podcast-interview 38 her
 
 
Picture





I podcast nr. 18 kan du igen møde Bjørn Sperling som er overlæge på Hillerød Sygehus. Hør bl.a. om:

- kognitiv rehabilitering

- hvordan MS-patienter dør

- om der er relevant medicin til os der har haft sygdommen længe

- hvordan der kommer mere fokus på kognitive problemer

Til sidst kan du høre, hvorfor Bjørn har sagt op på Hillerød Sygehus, og hvilke omstændigheder en læge må fungere under i dagens sygehusvæsen.

Picture
Hør hele podcast-interview 18 her
 
 
Picture




I podcast nr. 17 kan du høre om de kognitive problemer. Jeg har besøg af Karin fra Jylland, og sammen diskuterer vi hvordan vi har det med de kognitive udfordringer. 


- Kan du genkende disse situationer, som værende vanskelige?

Bilka & McDonnalds, at lære nye ting, om at glemme tid og sted, navneordssyge, om ikke at gide folk, besvær med rum og retning, det mentale tempo, behovet for at være alene, hæslige familie-komsammener og umulige deadlines.

Hvis du kan genkende en eller flere ting, så har du muligvis kognitive problemer. De rammer ca. 50% af alle scleroseramte, i højere eller mindre grad - efter ca. 10 år fra sygdoms-debuten. Lyt til udsendelsen for at blive klogere på problemerne, men få også dine nærmeste til at lytte, hvis du gerne vil kunne sige: "Så er det altså ikke mig der er blevet vanvittig!"

Picture
Hør hele podcast-interview 17 her
 
 
Picture





Lyt til det andet podcast der handler om kognitive problemer. Hør bl.a.:- hvad kan kognitive problemer være?

- interview med psykolog Agnete Jønsson om kognition

- hvilke problemer er de værste for dig?

- interview med overlæge Bjørn Sperling, med gode nyheder om kognitiv genoptræning

- Ib's verdenshjørne

Picture
Hør hele podcast-interview 2 her