Picture




Ib, fra Ib's hjørne, har aldrig været i tvivl om sin egen mavefornemmelse. Alt hvad hun foretog sig skulle først en tur omkring intuitionen, før end det blev ført ud i praksis. Men nu er hun kommet i tvivl. 

Skal hun vælge de nye piller mod MS eller fortsætte som før? Kan hun leve sit liv, så hun undgår attaks, eller er det hele styret af tilfælde? Hvad skal egentlig afgøre hvilke valg hun træffer?

Tvivlen har blandt andet affødt disse spørgsmål:

- skal hun være mere åben for andres viden?
- hvordan bevarer hun følelsen af kontrol over sit eget liv?
- skal man være lige åben over for fornuft og mavefølelser?

Med introduktionen af de nye piller mod MS har vi patienter fået flere valg. Med hvordan ved vi hvad der er rigtig for os, og hvordan træffer vi en beslutning? Dette podcast er ikke en anbefaling, men mere et portræt af en patient, som tillader sig selv at være i tvivl, på trods af læger og pårørendes meninger.

Picture
Hør hele podcast-interview 51 her
 


Comments

Luna
26/06/2011 22:11

Nu når jeg hører jer tale om hvorvidt man overhovedet kan gøre noget selv for at holde sin sclerose stangen, vil jeg lige lufte min indfaldsvinkel. Jeg er lige blevet pensionist, og jeg opfatter min fornemste opgave, mit arbejde, som det at holde min krop, og mig i det hele taget, så "fit" som det kan lade sig gøre inden for rimelighedens grænser.
Jeg er som dig Rix, ikke vild med tanken om at skulle droppe alt det der giver mig livsglæde, så jeg er ikke hysterisk klidmoster eller overdrevet sportsfreak. Min opfattelse er dog at det er nemmere undgå, og at komme sig efter et attak hvis man har en nogenlunde fysisk grundform og ikke mangler kroppens byggesten som vitaminer, mineraler, gode fedtsyrer osv. Derudover er jeg helt og aldeles sikker på at det er vigtigt at have beskæftigelse man holder af, som man kan dyrke på sine egne præmisser på valgfrie tidspunkter. Stress er en rigtig dårligt i kombination med sclerose.
Når jeg har haft attakker hvor jeg ikke har kunnet ret meget, har min drivkraft til genoptræning altid været at jeg er afhængig af mine sports-bevægelses-spændings-endorfin-kicks for at have det godt generelt. Så må der jo knokles.
Jeg tror på at ro og glæde er god medicin. Jeg har desuden valgt at tage Avonex, mest fordi det kun var en gang om ugen jeg skulle have bivirkninger, men jeg overvejer faktisk at begynde på LDN da så mange har haft gavn af det mht. sclerosetrætheden. Jeg venter også på en mavefornemmelses beslutning. Især fordi jeg det sidste år kun har haft "små" attakker. Jeg er bare så træt af at være træt!
Det er rart ikke at være den eneste der vakler!
Held og lykke med din beslutning Ib!

Reply
ib
28/06/2011 17:15

Tak Luna <3
Giv lige et pip mht LDN - jeg skal nok lave et indlag - NÅR jeg endelig har besluttet mig... Eller har faktisk besluttet... Tror jeg nok... Må lige mærke lidt mere efter...

Reply
Ib
06/09/2011 07:12

Jeg har sagt nej tak til de nye piller...

Reply



Leave a Reply