Picture


Podcast 47 handler om det unge par Niels-Erik og Annemette. Hvor stærkt er et parforhold og kan det overleve en alvorlig diagnose. Og hvad skal der til, for at få en hverdag til at fungere igen oven på chokket? Hør bl.a.:

- skal vi blive sammen?

- plads til at tale om de "grimme" følelser

- tankerne er det sværeste

Parret siger: "Vi har fået sclerose", selvom det kun er Niels-Erik der er ramt. Kommunikation, åbenhed og humor er væsentlige elementer i deres opskrift på et nyt liv med plads til både MS og fremtidsdrømme.

Picture
Hør hele podcast-interview 47 her
 
 
Picture



Peter på 38 og far til to er overbevist om at han har sclerose. I to år har han kæmpet for at få en diagnose. Lægesystemet har nærmest opgivet, men Peter er sikker på at det ikke er noget psykisk. Kan kroppen virkelig lave så overbevisende symptomer? 

Internettet har været en stor hjælp for Peter, men er det måske også for stor viden som spænder ben i mødet med systemet? Hør bl.a.:

- kan man bilde sig alt ind? 

- hvad kunne du ønske for dig selv?

- er dit liv sat på pause?

Den problematiske ventetid mellem det første symptom og den endelige diagnose, kan være ligeså svær at tackle, som den første tid efter en alvorlig diagnose. Forskellen er den, at med en diagnose i hånden bliver man taget alvorligt, og pludselig er der masser af hjælp at hente fra systemet og fra ens pårørende. Hvorimod rollen som hypokonder er meget svær at blive sat i og at leve med.

Hør også hvorfor Rix er skiftet fra Avonex til Copaxone, og hvad Rix pod har på programmet til efteråret.

Picture
Hør hele podcast-interview 41 her
 
 
Picture



I det sjette podcast kan du høre om hvordan jeg i sommeren 2002 gik ned med stress og fik panikangst. Hør bl.a.:

- hvor hurtigt hjernen kan gå i stykker

- om ikke at kunne sove i tre døgn

- om hvordan jeg langsomt vendte tilbage til livet

Mange sclerosepatienter kender til stress, eller frygter at få det, da man har stress under mistanke for at være en udløsende faktor ved MS-attak. Derfor har jeg valgt at fortælle min historie.

Lyt også til gode nyheder og en opfordring til at skrive dig på min mailingliste, så du får en mail, når der kommer et nyt podcast.

Picture
Hør hele podcast-interview 6 her
 
 
Picture



Lyt til det tredie podcast som er et interview med gøgleren og tusindekunstneren Jakob Vejleskov.
Jakob og jeg var venner og fik begge diagnosen næsten samtidig. Hør bl.a.:

- hvorfor vi mistede kontakten

- om at få diagnosen

- om at tackle livet med sclerose

Podcastet er forholdsvis langt, ca 33 minutter, og er ikke så meget et interview som en samtale mellem to gamle venner, om alt det vi har til fælles - og der hvor vi adskiller os fra hinanden.

Picture
Hør hele podcast-interview 3 her