Picture


Hvis du spørger Luna, hvordan hun klarer en hverdag med seks børn og sclerose er svaret: 

Skid på det meste!

Der er dog ting hvor Luna ikke går på kompromis. Kærligheden, familien og det at passe på sig selv og sin krop. Evnen til at stresse af i en travl hverdag, som byder på nok af udfordringer, ligger måske i ikke at være specielt ambitiøs. Men det er ikke nemt hver dag, og det kræver at hun arbejder med sig selv.

Hør bl.a.:

- vær glad
- sæt overliggeren ned
- om ikke at slå til på alle punkter

Stress er en faktor som mange MS'ere har tæt inde på livet. Vores stressniveau lader til at være betydeligt mindre end normalbefolkningens. Så hvordan kommunikerer man, at man er anderledes på det punkt, og hvordan gør man for alvor noget ved det?

Hør også et interview med Scleroseforeningens direktør, Mette Bryde Lind, om medicinalindustriens rolle i foreningen + lidt om CCSVI-forskning.

Picture
Hør hele podcast-interviewet her
Picture
Hør hele Telefon-interviewet med Mette Bryde Lind her
 
 
Picture

Podcast 24 handler om hvordan det er, når mor har MS. Mød søskendeparret Maiken og Katrine, der ærligt fortæller om tiden efter diagnosen, og hvordan familien lever med sygdommen i dag - en sygdom som lægerne mente var en depression i cirka 20 år.

Hør bl.a.:

- hvordan diagnosen var et chock, men også en lettelse for nogen

- hvad sygdommen har betydet for hele familien

- hvordan man tager hensyn, uden at "pakke ind"

Mange scleroseramte oplever at få diagnosen depression, inden de får en neurologisk undersøgelse, der afslører hvad de i virkeligheden fejler. At der i gennemsnit går syv år fra det første symptom til diagnosen stilles, kan for mange betyde, at de må gå i uaceptabelt lang tid med en fejldiagnose.

Picture
Hør hele podcast-interview 24 her
 
 
Picture


I podcast 19 kan du møde ægteparret Lærke og Søren. Lærke fik MS i år 2000, får Rebif og er ansat i fleksjob. Parret har to voksne børn og bor i nordsjælland.
Jeg var nysgerrig på at interviewe et par, for at høre hvordan de sammen tacklede det at leve med en svær sygdom. Hør bl.a.:

- kan man bestemme over sclerosen?

- hvad har sygdommen ændret i deres liv?

- hvordan de ser på sygdommen og hinanden?

Ægteparret har formået at få sygdommen til at fylde så lidt som muligt i deres forhold og samtidig, at være ærlige og åbne omkring Lærkes begrænsninger i forhold til venner, famile og job.

Og så kan du som altid høre små og store nyheder fra Rix pod, og også hvad du kan forvente dig af udsendelser i efteråret.

Picture
Hør hele podcast-interview 19 her